Vesuv er en af de mest berømte vulkaner. Den ligger 20 km fra Napoli. den 1.281 meter høje hovedkegle med et topkrater er mod nord flankeret af en næsten halvcirkelformet klippemonte Somma (1132 m), som er resterne af et tidligere krater, der delvist fyldte hovedkeglen. Set fra Napoli og Pompeji har Vesuv således to toppe. Vesuvs knækkede kegle rejser sig over Napolibugten i den centrale del af Apenninerhalvøen. Den adriatiske (Adriaterhavet) og den apuliske mikroplade mødes her, og den tyrrhenske mikroplade skubber mod den fra sydvest. En række vulkaner og vulkanske manifestationer er dannet i dette tektonisk komplekse miljø. Man ved, at der var vulkansk aktivitet i det område, hvor Vesuv ligger i dag, for en halv million år siden. Udviklingen af Vesuv fandt også sted i flere faser. I den første blev der dannet en stratovulkan, nu kaldet Somma, for omkring 37.000 år siden, som senere gennemgik flere perioder med ødelæggelse og genopbygning.
Sådanne perioder begyndte normalt med et massivt udbrud, der blæste toppen af bjerget af og dannede en caldera. Dette blev efterfulgt af en række mindre udbrud, hvor lava hobede sig op i krateret og på vulkanens skråninger, indtil det mere eller mindre fyldte det. Derefter faldt vulkanen helt til ro, og trykket byggede sig gradvist op indeni og afsluttede den rolige periode med endnu en ødelæggende eksplosion. Denne cyklus gentog sig flere gange, som regel efter flere tusinde år. Den sidste fase med ro var før år 79 e.Kr. Denne ordsprogsagtige ro før stormen blev delt af indbyggerne i de omkringliggende byer, som blev begravet af vulkanen samme år. Siden da har der været en række mindre udbrud, hvoraf det sidste var i 1944. For indbyggerne i Napolibugten er Vesuv kilden til frugtbarheden og gæstfriheden i denne del af Campania, men på den anden side er den det legendariskem Damoklessværd, der hænger over hovedet på mindst en million indbyggere ved foden af vulkanen og dens umiddelbare omgivelser, herunder storbyen Napoli.
