burrata blev første gang produceret i begyndelsen af det 20. århundrede, omkring 1920, i byen Andria i Murgia-regionen i Puglia. Legenden siger, at den blev skabt, fordi landmændene havde brug for at konservere fløden, som ikke kunne transporteres nogen steder hen på grund af den hårde frost og transportkomplikationer. Så de besluttede at forsegle fløden i små poser lavet af mozzarella. Og sådan blev den første burrata lavet.
Og hvordan laver man burrata? Frisk komælk opvarmes og blandes med osteløbe for at lave ostemasse. Den strækkes og æltes til en glat, elastisk konsistens, som skaber en ydre skal, der ligner mozzarella. Burratas magi ligger i dens fyld. Den ydre indpakning er fyldt med stracciatella (en blanding af fløde og revne hytteoststykker), hvilket giver den en fyldig, smøragtig konsistens. Det er faktisk derfor, den hedder sådan - ostens navn stammer fra ordet burra - smør. Den fyldte indpakning lukkes, så den danner en pakke, der indeholder det cremede indre.
Burrata er populær for sin unikke kontrast af teksturer. Det yderste lag er fast og let elastisk, mens det inderste er cremet og blødt. Når osten skæres op, vælter det cremede indre ud og skaber en lækker blanding af teksturer og smage.
Burrata har mange anvendelsesmuligheder i køkkenet. Den kan serveres som forret, f.eks. på skiveskårne tomater og basilikum, eller som en del af hovedretter. Den er fantastisk på pizza, i salater eller som tilbehør til pasta.burrata kan også serveres på bruschetta eller på en skive ristet brød med ekstra jomfruolivenolie, hvidløg, friske tomater og basilikum. Burrata kan også købes røget.
Hvidvin er et godt tilbehør.
