Porticoes (arkader) begyndte at dukke op i middelalderen, da byen oplevede befolkningstilvækst og udvidelse af bygninger ud mod gaderne. De blev oprindeligt bygget som tilbygninger til private huse for at give mere plads til beboelse.i 1288 besluttede byrådet i Bologna, at alle nye bygninger skulle bygges med portiker for at give fodgængere komfort og offentligt ly. Det gjorde portiker til en integreret del af byens infrastruktur.
Portiker fungerer som overdækkede gangbroer, der giver fodgængere mulighed for at gå gennem byen med tørre fødder på regnvejrsdage og giver skygge på varme sommerdage. De er også et sted for møder og socialt liv. Mange butikker, caféer og restauranter ligger under dem. De giver plads til markeder og gadekunstnere.
Søjlegangene bidrager også til den æstetiske harmoni i byen. Deres arkitektoniske mangfoldighed afspejler Bolognas historiske udvikling med forskellige stilarter lige fra middelalderen til barokken og renæssancen.i dag er de på UNESCOs verdensarvsliste som et vigtigt eksempel på middelalderlig arkitektur.
En typisk portico i Bologna består af en række søjler eller piller, der understøtter en loftskonstruktion og danner et overdækket rum langs bygningen. Dette rum kan udsmykkes med forskellige arkitektoniske elementer som buer, freskoer og skulpturer.
Den længste portico i verden er Portico di San Luca. Den strækker sig over 3,5 kilometer og forbinder byens centrum med San Luca-basilikaen på toppen af bakken. Porticoen har 666 buer og er et populært sted for vandreture og pilgrimsvandringer.
En anden vigtig søjlegang i Bologna er Portici di Via Zamboni. De ligger i universitetsdistriktet og er kendt for deres historiske og akademiske atmosfære.
Portikoer er derfor ikke kun et praktisk arkitektonisk træk, men også en integreret del af Bolognas kulturelle og sociale liv.
