Fossalta di Portogruaro er en lille landsby, der ligger i Veneto-regionen i Italien. Fossalta di Portogruaros historie går tilbage til antikken.
En af hovedattraktionerne i Fossalta di Portogruaro er det historiske centrum med sine smalle gader, traditionelle huse og flere vigtige monumenter. Blandt disse er San Tommaso-kirken, som er berømt for sine freskoer og kunstværker, der forestiller bibelske scener og helgener. Kirken er derfor ikke kun byens åndelige, men også kulturelle centrum, hvor der jævnligt afholdes forskellige arrangementer og festligheder.
Villa Sidran fra det 18. århundrede er også værd at se, ligesom sognekirken, der er dedikeret til San Zeno. San Zeno af Verona er skytshelgen for Fossalto di Portogruaro, og de lokale fejrer hans festdag den 12. april.
Du vil også blive imponeret af Sankt Antonius-kapellet, Sant'Antonio di Villanova (billedet ovenfor), foran hvilket der står et majestætisk egetræ. Det er mere end 500 år gammelt og har rekordstore dimensioner: over 16 meter højt og med en stammeomkreds (en meter over jorden) på mere end 6 meter.
Regionens gastronomi er også værd at bemærke. Typiske retter omfatter forskellige typer pasta, fisk og skaldyr, som tilberedes efter traditionelle opskrifter og serveres med lokale vine.fossalta kan prale af mange vingårde og vinkældre, blandt hvilke "Santa Margherita" skiller sig ud. Virksomheden blev grundlagt i 1935, da grev Gaetano Marzotto, den berømte tekstilindustrimand, købte en landbrugsejendom på mere end 1.000 hektar af grev Stucca (inklusive 140 vinmarker) med det formål at kombinere landbrugs- og industriproduktion. Ligesom Bata i Zlín byggede grev Marzotto huse til arbejderne, en børnehave, et hotel, en park, to tennisbaner, en skøjtebane, Carabinieri-kasernen, et hospital og en tekstilskole i Fossalta. Marzotto-familien ejer stadig Zignago Santa Margherita Industries, herunder et glasværk, en hørmølle og en vingård i Villanova.
Legender om Fossalta di Portogruaro
Fossalta di Portogruaro er som mange andre historiske byer indhyllet i mange legender og historier, som giver stedet et mystisk præg. Her er de mest interessante.
Legenden om Sankt Thomas
En af de mest berømte legender er knyttet til San Tommaso-kirken. Ifølge de lokale overleveringer blev der engang opbevaret et kostbart relikvieskrin med Sankt Thomas' relikvier her. Relikvieskrinet havde magiske egenskaber og beskyttede byen mod fjender. Når byen var truet, skinnede relikvieskrinet med et stærkt lys, som forvirrede og afskrækkede fjendens soldater. De lokale troede, at deres by var under beskyttelse af selveste Sankt Thomas, og derfor var de ikke bange for at møde nogen trusler.
Historien om den fortabte elsker
En anden romantisk legende fortæller om et ungt par, som boede i Fossalta di Portogruaro i middelalderen. Den unge mand var en modig ridder, som skulle i krig. Han svor sin elskede, at han ville vende tilbage til hende. Pigen ventede på sin elsker i årevis, men han vendte aldrig tilbage. Legenden siger, at hendes spøgelse stadig går rundt i byens gader om natten og leder efter sin elskede. De lokale hævder ofte, at de på stille nætter kan høre hendes stille gråd og hvisken af navnet på hendes mistede elsker.
Legenden om den mystiske undergrund
Fossalta di Portogruaro har også sin egen hemmelighed i form af en legendarisk underjordisk labyrint, som siges at ligge under byen. Ifølge gamle historier blev disse underjordiske gange bygget i middelalderen og tjente som tilflugtssted for de lokale under krige og invasioner. Det siges, at labyrinten er fuld af fælder, og at kun de, der kender de hemmelige tegn, kan finde vej ud. Nogle af de vovehalse, der har forsøgt at udforske undergrunden, er aldrig vendt tilbage, hvilket gør legenden endnu mere uhyggelig og mystisk.
Legenden om den mirakuløse brønd
I Fossalta di Portogruaro er der også en gammel brønd, som siges at have mirakuløse helbredende kræfter. Ifølge legenden blev denne brønd velsignet af en helgen, som passerede gennem byen i gamle dage. Folk i området tror på, at vandet fra brønden kan helbrede sygdomme og bringe sundhed til dem, der drikker det med tro. Der er pilgrimsrejser til denne brønd hvert år, og mange besøgende kommer for at smage på vandet og bede om helbredelse.
